Pakkekalender til børn

Ideer til børnenes pakkekalender

Jeg har altid lavet pakkekalender til mine børn og jeg har virkelig hygget mig med at lave dem. Jeg har pakket rigtig meget legetøj ind. Også ting som de er blevet glade for,  men som hurtigt blev kedelige og endte med bare at ligge i en kurv. Ren spild kan man vist roligt kalde det. Efterhånden fandt jeg da også ud af, at der er mange andre muligheder end kulørte plastikting. Her får du nogle ideer, hvis du vil give noget andet end legetøj i kalendergave.

* Udstiksforme til julekager, som I bager sammen.

Et fint stearinlys som bruges i en hjemmelavet juledekoration.

* Appelsiner og nelliker. ( Sæt nellikerne i appelsinskrællen og få ægte juleduft i   huset. Et trick de fleste nok kender ).

* Et ark kravlenisser til at klippe ud.

* Perler og elastik til at lave kæder og armbånd af. Måske til mormor eller farmors julegave.

* Julekort, kuvert og et frimærke. Så kan dit barn tegne eller skrive til en glad modtager. 

* En biograftur

* En tur i teater og se en juleforestilling for børn.

* Et lille lærred, pensel og akrylfarver. Måske billedet kan være en julegave. 

* Et mini grantræ som kan pyntes med hjemmelavet pynt.

* Glanspapir i flotte farver til guirlander 

* En DVD med en julefilm som I ser sammen. Måske I kan lave hjemmebiograf med mørkelagte vinduer, sodavand og popcorn.

Og selvfølgelig kommer der en alder, hvor de her ting slet ikke er nok. Og der vil jeg bare sige en ting : “adventspakker” Ihvertfald hvis man har et budget med begrænsninger 😊

 

 

Gaver

Nem strikket kopvarmer

Til kaffe- eller thedrikkeren 

Mange af de krus man kan købe for tiden er uden hank. De er rigtig fine, men kan være lidt for varme at holde ved.

Her får du opskriften på en nem og hurtigt lavet kopvarmer. En rigtig god julegave, synes jeg 😊

Jeg har brugt noget garn der passer til pind 5. Jeg har strikket med dobbelt tråd på pind 12. Og du skal kun stikke retmasker, så lettere bliver det vist ikke.

Min kop er 8 cm høj og omkredsen er 31 cm.

Det er meget vigtigt, at det stykke du strikker er nogle cm mindre end omkredsen af den kop det skal passe til. Det skal sidde stramt på koppen, så det ikke glider og man risikerer at brænde sig på den varme drik.

Min kopvarmer er 7 cm bred, men mål dit stykke , når du har strikket de første par cm, da strikkefastheden har betydning. Måske du skal have færre eller flere masker slået op, for at det kommer til at passe.

Slå 8 m op

Strik ret til stykket passer på koppen. Mit måler 26 cm og passer altså på en kop på 31 cm.

Luk løst af. Hæft ender og sy stykket sammen.

God fornøjelse med strikkeriet og skriv endelig, hvis du har spørgsmål til opskriften.

RELATEREDE INDLÆG

Gaver, Opskrifter

Saltede nødder og mandler

Til vært- værtinden 

Du skal bruge: 

200 gram blandede nødder og mandler

3,5 spsk groft salt 

2 dl kogende vand

1 spsk smør

Forvarm  ovnen til 150 grader

Hæld salt og kogende vand i en skål og opløs salten.

Hæld nødder og mandler i og rør rundt. Dæk skålen til og lad det stå 30 min.

Herefter sier du vandet fra og fordeler nødder og mandler på en plade med bagepapir.

Drys evt med ekstra salt, alt efter hvor salte du vil have dem.

Fordel 1 spsk smør i små klatter oven på nødder og mandler. 

Bages i oven ca 20 min. 

Vend dem et par gange undervejs. Hold godt øje med de ikke får for meget.

Afkøles og puttes i poser eller glas.

De trekantede cellofanposer har jeg købt i en hobbyforretning. 

RELATEREDE INDLÆG

Opskrifter

Havregrynskugler med appelsinsaft

Gammeldags kunne jeg næsten fristes til at sige. Ihvertfald uden tørret frugt og med sukker. De sukkerfri er gode, men de her hører julen til, synes jeg 😊

Til ca 50 stk skal du bruge :

250 gram havregryn

200 gram sukker

100 gram smør

80 gram cacaopulver

Saften fra 1 appelsin

Kokos til at trille kuglerne i

Bland alle ingredienserne undtagen kokos. Trilles til kugler. Vendes i kokos til sidst.

Nem og børnevenlig konfekt 😊

RELATEREDE INDLÆG

Jul i TV

Julekalendere i TV 2018

DR  1 kl. 19.30. : Theo og den magiske talisman 

DR Ultra : Eftershow til Theo og den magiske talisman, hvor de medvirkende bla fortæller om optagelserne.

DR Ramasjang : Ramajetternes Jul.

DR Ramasjang : Onkel Rejes Julefis.

DR Ramasjang : Selmas saga. Svensk julekalender fra 2016.

DR Ultra : Klassens perfekte jul.

DRTV : Bamses julerejse.

Herudover kan du hver søndag se Rytteriet i julestemning.

TV 2 : Alletiders julemand ( sendes om eftermiddagen ). Fra 1997.

TV 2 : Tvillingerne og julemanden ( sendes om aftenen ). Fra 2013.

TV2 Charlie : The Julekalender. Fra 1991.

TV 2 Play : Ludvig og julemanden. Fra 2011.

Listen opdateres løbende, når de forskellige TV kanaler  melder ud hvilken kalender de viser i år. 

Gaver

Syede risposer

Til tumlingen – og måske de lidt større 

Poserne måler 10×10 cm.

Du skal bruge ris, stof, saks, nål, tråd. Gerne en symaskine, men poserne kan godt syes i hånden. Hvis du ikke har stofrester liggende kan du sagtens bruge fx en aflagt bluse, bukser eller et gammel pudebetræk

Sådan gør du : klip firkanter af stof til 12 x 12 cm. Så har du 1 cm sømrum hele vejen rundt. Sy på vrangsiden. Lad et hul være åbent. Vend posen. Fyld ris i og sy hullet sammen.

 

Herhjemme hos os er poserne blevet brugt til at kaste og gribe. Jonglere. Balancere. Kaste på mål, fx hvem kan ramme spanden flest gange. Og da børnene voksede fra de lege blev risposerne til sækkestole både til Barbie og i dukkehuset 😊

RELATEREDE INDLÆG

Gaver, Opskrifter

Økologisk Vanillesukker

Til vært- værtinden 

Nem lille vært-værtindegave som de fleste kan bruge 😊

 

Du skal bruge:

– Et glas – gerne genbrug. Glasset jeg har brugt her er et, hvor der har været tørrede brombær i.

– Bånd, juleklistermærker og karton.

– Økologisk rørsukker og 1 vanillestang. 

Sæt et klistermærke på låget og et på karton. Klip kartonen til efter klistermærket og skriv på hvad glasset indeholder samt dato. Lav et hul og sæt mærket på båndet.

 

Flæk vanillestangen og skrab vanillekorn ud. Bland med lidt sukker på en tallerken. Herefter blander du det i en mængde sukker der passer til dit glas og fylder det i. Klip vanillestangen i tre og put den med ned i sukkeret. Luk glasset godt til og pynt med bånd.

 

 

RELATEREDE INDLÆG